Nyheder & Events


Ønsker du at abonnere?

Indhent information på et eller flere produkter

UPDATE n.15

Download

I denne udgave:

FactoryTalk VantagePoint EMI –informationssoftware til produktionsvirksomheder


Rockwell Automations FactoryTalk VantagePoint EMI „business intelligence“ software til virksomheder forsyner brugere på alle niveauer i virksomheden med information fra webbaserede dashboards og rapporter om vigtige nøgleindikatorer. Rapporteringen kan ske fra flere forskellige produktions- og virksomhedsdatabaser samtidig.


Producenterne bliver bedre i stand til at overvåge og styre produktionen i realtid og træffe mere kvalificerede beslutninger om virksomhedens produktion, som eksempelvis produktkvalitet, udnyttelse af udstyr samt global styring af forsyningskæden, hvilket bidrager til reduktion af omkostningerne.

FactoryTalk VantagePoint EMI opretter forbindelse til flere datakilder – i realtid, historiske, relationelle og transaktionelle – og opretter en enkelt ressource, der kan give adgang til samlet og korreleret information via en webbrowser. Den nye applikation er baseret på en „unified production model“ (UPM), der giver en samlet visning af tilsyneladende uforenelige produktionsdata og giver en kontekst for forholdet mellem udstyr, produkt, materialer og mennesker. UPM organiserer forskellige produktions- og virksomhedsdata i „objekter“, eksempelvis „udstyr“, „batch“ eller „produktionspartier“. Adgang til disse oplysninger forbedrer beslutningstagningen i forbindelse med produktionsmiljøet – fra lager til vedligeholdelse og fra kvalitet til produktion gennem hele virksomheden inklusive forsyningskæden.

FactoryTalk VantagePoint EMI gør det muligt for brugerne at rapportere data via flere forskellige værktøjer som eksempelvis Microsoft Excel, Trend og SAP Business Objects Dashboard Builder og se dem via portalerne FactoryTalk VantagePoint, Microsoft SharePoint eller andre portaler.

FactoryTalk VantagePoint EMI og Factory Talk Vantage Point udspringer fra vores opkøb af Incuity Software, som blev annonceret i 2008. Begge versioner kombinerer data, der er produceret af vores Integrated Architecture og andre produktionssystemer med henblik på at opnå et enkelt adgangspunkt til information, som kan bidrage til et bedre beslutningsgrundlag. Med de to versioner, der er tilgængelige nu, kan virksomheder vælge den funktionalitet, der passer bedst til deres behov.

Det nye program kan bruges til at håndtere ét eller flere problemer i produktionen, på en produktionslinje eller i hele virksomheden. Desuden kan FactoryTalk VantagePoint EMI bruges til at håndtere specifikke behov som eksempelvis rapportering af nedetid, sporing af status eller rapportering fra flere automationssystemer. Softwaren kan også bundtes med tjenester i en komplet løsning, der opfylder unikke behov på det vertikale marked.

Yderligere oplysninger kan fås ved at sende os en e-mail på: info_update@ra.rockwell.com ref: 'FT VP EMI'.