Forbedring af datapålidelighed og minimering af nedetid
Indlejret historikmodul giver afgørende muligheder for at følge ydelsen på maskinniveau –også på fjerntliggende steder.
Vores FactoryTalk Historian Machine Edition (ME)-modul, som er et datahistorikmodul på maskinniveau, der er udviklet til, at virksomheder kan reducere risikoen for maskinnedetid og nå løbende mål for procesforbedring, er snart klar til bestilling.
FactoryTalk Historian ME er et indlejret solid-state modul til vores CLX-serie, der er optimeret til dataopsamling på maskiner. Modulet har ingen bevægelige dele og der er reduceret risiko for datatab som følge af afbrydelse af netværket eller andre systemer. Den gør det muligt at omdanne produktionsdata til procesforbedringer ved tilpasning af sikre produktionsdata i realtid.
Vi har udviklet FactoryTalk Historian ME som en del af en distribueret, lagdelt arkitektur, som gør det muligt for medarbejdere forskellige steder og på forskellige driftsniveauer at få vist og analysere historiske data. Eksempelvis kan operatørerne få vist data fra netop den maskine, de bruger, mens supervisorer på fabriksniveau kan få vist enkelte maskiner eller hele linjer og dermed foretage sammenligninger i realtid. Samtidig kan den øverste ledelse bruge den sammen teknologi til at udvikle dashboards til ledelsen, der sammenligner key performance-indikatorer (KPI) for produktionsaktiviteten på tværs af hele virksomheden.
Et stand-alone design gør FactoryTalk Historian ME velegnet til fjernindsamling af data i krævende miljøer som eksempelvis på boreplatforme, i brønde samt andre steder, der tidligere ikke har været tilgængelige. Modulet bidrager væsentligt til at reducere implementeringstiden, eftersom modulet installeres direkte i et slot i Allen-Bradley ControlLogix, hvorefter den automatisk registrerer controllerne og konfigurerer alle de relevante tags, der skal oprettes historik for. Factory Talk Historian ME opsamler data direkte på backplane, således at hastigheden for dataindsamlingen øges, og der opnås flere granulerede data, end det er muligt at foretage i et traditionelt netværksforbundet historikmodul.
FactoryTalk Historian ME gør det muligt for maskinbyggere at programmere dataindsamlingen for deres maskiner, så installation, konfiguration og validering kan foretages hurtigere. Dataopsamlinger skaber historikdata, der bidrager til at opnå en effektiv analyse af handlingsforløbet, hvilket øger produktkvaliteten og kundetilfredsheden. For maskinbyggere I regulerede brancher bidrager FactoryTalk Historian ME til at opnå kontinuerlig driftstid og driftssikkerhed og dermed overholdelse af lovkrav.
Yderligere oplysninger kan fås ved at sende os en email på: info_update@ra.rockwell.com ref: 'FT ME'.
