Konvertering af Modicon 800 til ControlLogix på få minutter
Vi har udviklet en konverteringsstrategi, som gør det muligt at konvertere hurtigt og nemt fra Modicon Controllers og 800 Series I/O til Integrated Architecture, samtidig med at de eksisterende installationer på stedet og pladsforbruget i styreskabet bevares.
Opdatering af gamle styresystemer bliver stadig vigtigere, hvis produktiviteten skal bevares. Når systemerne bliver ældre, bliver de mere sårbare over for problemer, de bliver vanskeligere at vedligeholde, og der er ikke længere så megen viden til stede om disse aldrende systemer. Til brugere, der er interesseret i større systemydelse, driftssikkerhed og vedligeholdelsesmuligheder, har vi udviklet en konverteringsstrategi, der gør det muligt at foretage en problemfri overgang til en mere skalerbar fleksibel Integrated Architecture fra Modicon 984 eller Quantum Controller og 800 Series I/O.
Konvertering fra Modicon-systemet til et nyt ControlLogix-system foretages let ved hjælp af hardware, der bevarer eksisterende installationer, samtidig med at der udskiftes sårbare controllere og I/O. Ydelser i form af programkonvertering og -support fås, således at risikoen forbundet med konverteringen reduceres, og nedetiden minimeres.
Bulletin 1492 Wiring Conversion System reducerer mængden af nye installationer ved hjælp af konverteringsmoduler. Konverteringsmodulet har forbindelser, der passer til den specielle Modicon 800 I/O-klemrække med fastmonterede kabler. Den leder disse feltsignaler via et 1492- standardkabelsystemstik og et forforbundet 1492-kabel til kompatible klemmer på 1756 I/O-modulet. Konverteringsmodulerne er placeret på en konverteringsmontageplade, der anvender den samme montageplads og de samme montagehuller som det Modicon 800 I/Okabinet, det erstatter. Der skal derfor ikke bores nye huller i styreskabet.
Yderligere oplysninger kan fås ved at sende en e-mail til: info_update@ra.rockwell.com ref: 'CLX Conversion'.
