Nyheder & Events


Ønsker du at abonnere?

Download

Automation Today

Case studies

Teknologiske nyheder

Nyheder - Automation Today 2-2009





Rockwell Automation annoncerer global aftale med ProLeiT

Vi har for nylig annonceret en global aftale med ProLeiT AG, som sikrer, at ProLeiT kan integrere deres gennemprøvede og branchespecifikke Plant iT-løsning med vores Logix Control Platform.

Aftalen, der har fokus på anvendelse inden for fødevareemballeringsindustrien, herunder især bryggerier, sikrer brugerne hurtigere opstart og indkøring af applikationer i et åbent udviklingsmiljø.


Steve Eisenbrown, Senior Vice President, Architecture & Software, Rockwell Automation
ProLeiTs Plant iT-løsning er gennemprøvet i et stort antal applikationer verden over og bygger på en PLC-baseret platform til produktionsstyring og dataindsamling. Aftalen medfører, at ProLeiT udvikler deres Plant iTbrancheløsning til at kunne integreres tættere
med Allen-Bradley-PAC’er (programmable automation controller) fra Rockwell Automation®. ProLeiT vil endvidere anvende FactoryTalk® VantagePoint-softwaren, tidligere kendt under navnet Incuity, som er en intelligent produktionsløsning fra Rockwell Automation.
„ProLeiT har et godt navn inden for PLCbaserede brancheløsninger til mange områder af bryggeri- og drikkevareindustrien samt beslægtede industrier, og vi ser frem til at hjælpe virksomheden med at fortsætte denne udvikling“, udtaler Steve Eisenbrown, Senior Vice President, Architecture and Software, Rockwell Automation. „Med denne aftale kan ProLeiT-brugerne drage fordel af fleksibiliteten, skalerbarheden og de mange anvendelsesmuligheder for ControlLogix, markedets mest alsidige PAC-platform“.

Logix-styringsplatformen er et fuldt integreret styringssystem til mange anvendelsesområder, som er udviklet til at hjælpe brugerne med at optimere produktionen og forbedre fleksibiliteten i eksisterende produktionsprocesser. Platformens åbne arkitekturdesign gør det muligt for brugerne at integrere data mellem flere systemer for på den måde at spare programmeringstid og lette den fremtidige migration.

„Vi ser frem til samarbejdet med Rockwell Automation og til de performance-forbedrende egenskaber, som Logix-styringsplatformen vil kunne tilføre vores processtyringsløsninger“, sagde Wolfgang Ebster, CEO, ProLeiT. „Dette samarbejde tilfører vores processtyringsområde stor værdi og giver vores kunder adgang til en gennemprøvet styringsplatform i verdensklasse med overlegen effektivitet og et bredt spektrum af anvendelsesmuligheder“.

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du sende os en e-mail på følgende adresse: info_at@ra.rockwell.com med ref: ProLeiT



FactoryTalk-softwaresuite til farmaindustrien præsenteret

Softwaren FactoryTalk Pharma Suite er skræddersyet til de krav, der stilles af farma- og biotechindustrien, og lever dermed fuldt ud op til vores ry med at levere markedets bedste MES-software til regulerede brancher med udgangspunkt i den innovative FactoryTalk-teknologi.


FactoryTalk Pharma Suite kan konfigureres som standalone-system eller integreres med Enterprise Resource Planning (ERP) eller Laboratory Information Management System (LIMS). Pakken omfatter funktioner til sporing af materiale, udstyr og personale for at kunne generere valid elektronisk batchdokumentation og indeholder omfattende dokumentation og skabeloner, der bygger på de seneste branchestandarder, som for eksempel GAMP5.

„Producenter af farmaceutika og biotechprodukter står over for omfattende udfordringer“, forklarer René Schwarz, produktchef for Life Sciences, Rockwell Automation. „Vores erfaring med Life Sciencesindustrien, kombineret med FactoryTalk, udmønter sig i et produkt, der er perfekt egnet til at håndtere de hurtige forandringer, der kendetegner farma- og biotechindustrien“. FactoryTalk-platformen udnytter en serviceorienteret arkitektur (SOA). Det objektorienterede design gør det mere enkelt at bygge og tilpasse applikationer samt at udrulle dem til flere lokationer i en konsistent form – hvilket i sidste ende bidrager til at etablere best practices for produktionsoperationer og lovkrav i fremstillingsorienterede, hybride og procesorienterede industrier.

Vores vertikalt og brancheorienterede applikationer bygger på genanvendelige ‘biblioteker’, der gør det muligt at tilbyde producenterne konfigurerbare standardløsninger, som opfylder deres individuelle krav. Løsninger, der bygger på industrispecifikke best practices for drifts- og procesworkflows, vil ikke alene kunne bidrage til at reducere de samlede egenkapitalomkostninger, men også til at understøtte og fremme initiativer på virksomhedsplan.

Vi tilbyder også andre branchespecifikke applikationer på vores FactoryTalk Production Centre-platform til producenter inden for mediko, føde/drikkevarer og bilindustrien samt nøglefunktioner til produktionsudførelse og performancestyring på tværs af fremstillingsorienterede, hybride og procesorienterede industrier.

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du sende os en e-mail på følgende adresse: info_at@ra.rockwell.com med ref: FTPharma Suite


Rockwell Automation sætter kursen efter vækst inden for proces-automation



Rockwell Automations PlantPAx portefølje af systemer og løsninger sikrer stærkere automationsløsninger til kundernes procesanlæg.

Rockwell Automations løsning til process automation inkluderer et nyt navn for det samlede proceskontrolsystem – ”Rockwell Automation PlantPAx systems and solutions”. PlantPAx er resultatet af en significant investering som Rockwell Automation har gjort inden for procesautomation.

“PlantPAx forener vores ege kernekompetancer og teknologier med vores partneres, som OSIsoft og Endress+Hauser, og opkøb, som Incuity, Pavilion Technologies, ICS Triplex og ProsCon, under en fælles system- og løsningsparaply og tilbyder dermed endnu større værdi til proceskunderne.

Nøgle funktionaliteter i PlantPAx:
System Engineering – PlantPAx systemet er en yderligere styrkelse af firmaets engineering miljø. Engineering miljøet er et objektbibliotek, som er designet til proces- og batchløsninger, og som kan genbruges fra applikation til applikation. De nyligt lancerede ‘advanced process control’ (APC) funktioner omfatter blandt andet modeller som gør det muligt at regulere på systemer med store dødtider.

Styring og visualisering – Styringsstrategier og tilhørende visualisering konfigureres ved hjælp af modulære og genbrugelige objekter, hvilket forenkler design, idriftsættelse og vedligeholdelse. Fortsatte fremskridt omkring høj system-tilgængelighed tjener til at minimere eller eliminere nedetid og undgå nedetid forårsaget af ændringer i automationssystemet.

Performance procesoptimering – Dette inkluderer fuzzy logik, grundlæggende og avanceret proces loop-tuning og i den høje ende – en ‘model predictive control’ (MPC) suite fra erhvervelsen af Pavilion Technologies. MPC suiten har tilføjet en ny dimension til virksomhedens procesoptimeringsportefølje, som hjælper producenterne til at opnå effektive økonomiske resultater fra produktionensapparatet.

Batch og Sekvens – Rockwell Automation leverer løsninger fra basale sekvensstyringer til de mest komplekse og krævende batch applikationer. Systemet overholder ISA-88 standarden og præsenterer en skalerbar batchkontrol-løsning.

Proces safety og kritisk styring – Videreudvikling af Rockwell Automation løsninger inden for processikkerhed tilbyder den bredest mulige dækning af ‘safety integrity levels’ (SIL) og fejl-tolerance krav. ICS Triplex – en førende virksomhed inden for proces-sikkerhed og kritisk styring – er integreret med PlantPAx systemet og leverer dermed safety-systemer med den højeste tilgængelighed på markedet. Integrationen over EtherNet/IP sikrer brugere af ICS Triplex sikkerhedsløsninger de mange fordele ved Rockwell Automations Integrated Architecture.

Asset Management – Omfatter nye værktøjer, mekanismer og procedurer til håndtering af data. Versionstyring af udstyr, dokumentation af kalibrering for proces-instrumentering og fuld understøttelse af diagnostisering via HART og proces-feltbussystemer er integreret i systemet.

Plant Information – Alle produktions- og procesdata konsolideres i PlantPAx systemets Historian modul, som er baseret på PI konceptet fra OSIsoft og integreret i Rockwell Automation FactoryTalk software-suite. Den nye FactoryTalk VantagePoint software sikrer analyse og visning af produktionsdata.

Planen for lanceringen af PlantPAx er lavet i tæt samarbejde med en række af firmaets kunder inden for proces automation. Rockwell Automation er i kontakt med en gruppe slutkunder, der går på tværs af en bred vifte af industrier, og som giver input, der driver beslutninger for produktudvikling.

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du sende os en e-mail på følgende adresse: info_at@ra.rockwell.com med ref: PlantPAx