Rockwell Automation overtager Hiprom
Overtagelsen fremmer Rockwell Automations vækst i området syd for Sahara samt den globale minedrifts- og mineralbearbejdningsindustri.

Rockwell Automation meddelte midt i januar, at havde indgået aftale om at købe Hiprom, som er en førende virksomhed inden for processtyring og integration til automationssystemer med hovedsæde i Johannesburg i Sydafrika.
Hiproms kunder omfatter store globale minefirmaer, der opererer inden for ædelmetaller og kul i området syd for Sahara. Hiproms ledelsesteam og alle virksomhedens 100 medarbejdere vil høre under Rockwell Automation Systems & Solutions.
“Overtagelsen fremmer Rockwell Automations aktiviteter i området syd for Sahara og udvider vores kundetilstedeværelse yderligere på det globale marked for minedrift og mineralbearbejdning,” siger Hedwig Maes, president for Rockwell Automation i Europa, Mellemøsten og Afrika.
“Hiproms kunder vil fortsat modtage det høje serviceniveau, de oplever i dag, og derudover få større adgang til den komplette portefølje af Rockwell Automations produkter, serviceydelser og løsninger,” siger Hein Hiestermann, administrerende direktør og CEO for Hiprom. “Rockwell Automations kunder vil få fordel af den større portefølje af applikationsløsninger, ekspertise og leveringskapacitet på det globale marked for minedrift og mineralbearbejdning.”
“Strategisk set styrker overtagelsen yderligere vores globale projektstyring og leveringsdygtighed og tilføjer kritisk masse til vores levering af kundeløsninger på det hurtigt voksende marked syd for Sahara samt globalt i branchen for minedrift, metaller og mineraler,” siger Terry Gebert, vice president og general manager for Rockwell Automation Systems & Solutions. “Vi ser frem til en vellykket integration af Hiproms domæneekspertise, projektstyring og tekniske talent med vores globale systemer og løsningsteam.”
“Da den globale økonomi er i bedring, og efterspørgslen fra forbrugere over hele verden er stigende, bør priserne på energi og handelsmetal fortsætte med at stige på lang sigt, hvilket vil resultere i yderligere kapital og driftsomkostninger til nye og ombyggede automationsprojekter,” fortæller Craig Resnick, Research Director, ARC Advisory Group. “Overtagelsen af Hiprom bør hjælpe Rockwell Automation til at udnytte disse markedstrends optimalt samt tilføje yderligere geografiske og vertikale muligheder i branchen, som vil gavne hele løsningsporteføljen.”
De flere tusinde teknikere i Rockwell Automation Systems & Solutions teamet designer, bygger og opgraderer styre-, sikkerheds- og dataløsninger til kunder i produktionsindustrien. Ved at samarbejde med et stort netværk af partnere kan virksomhedens globale serviceteam håndtere et stort antal projekter, herunder omfattende virksomhedsprojekter, der omfatter flere lande. Klienterne omfatter olie og gas, petrokemi, forbrugerindustri, life science, bilindustri, dækindustri og tung industri som cement, metal, minedrift og papir..
Overtagelsen forventes at blive gennemført i første kvartal af 2011, forudsat at den godkendes af myndighederne i Sydafrika.
