Services & Support


Software Support Service
Software er blevet en integreret del af automatiseringsteknologien i den moderne virksomhed. For at optimere jeres investering i Rockwell Software produkter, stiller vi et omfattende supportprogram til rådighed, som kan hjælpe med at opretholde produktiviteten igennem hele udstyrets levetid.
Læs i det følgende om hvordan GMS Software Support Service øger værdien af jeres investering.



Garantiperiode

Når man køber Rockwell software modtager man løbende produktforbedringer inden for det første år. Desuden vil man modtage Rockwell’s "Software Connection"-magasin. Magasinet indeholder tekniske tips, information om de seneste software-udgivelser, artikler om anvendelse af Rockwell’s software-produkter og meddelelser om nye produkter.
Samtidig ydes fri support på Rockwell’s produkter inden for det første år.

Den fri support indbefatter også Rockwell’s brugervenlige web-support, som tilmed kan skræddersys efter kundens behov. Man klikker ind på web-siden, udfylder registrerings-formularen en gang for alle og vælger de programmer man arbejder med til daglig. Derefter modtager man dagligt eller ugentligt – alt efter ønske – en e-mail med nyheder og programopdateringer, som kan downloades.
På denne måde er man altid ajour med den nyeste software.
Web-support profilen kan altid ændres, hvis man ønsker at tilføje eller fjerne programmer.



Software abonnement

Efter startperioden på 1 år får man tilbud om at tegne software-abonnement, hvorved man kan opretholde service-faciliteterne, som beskrevet ovenfor.
Er det mere end et år siden, man har købt sin software, er det altid muligt at foretage nytegning af software-abonnement, hvis man ønsker at gøre brug af Rockwell Automations servicefaciliteter.



Multi-licens kontrakter

Hvis man er stor-bruger af Rockwell Software produkter, enten lokalt i virksomheden eller spredt over flere filialer/afdelinger geografisk, kan man drage fordel af Rockwell’s multi-licens kontrakt. Kontrakten tegnes for et år ad gangen, og det er her muligt at samle forskellige udløbsdatoer til en dato.

En multi-licens kontrakt giver følgende fordele:
  • Et samlet overblik over virksomhedens Rockwell Software produkter.
  • Det sparer tid, når man en gang om året ser på, hvilken software man ønsker at vedligeholde.
  • Bedre overblik over økonomi og mulighed for at budgettere.
  • Fordelagtig rabataftale.



Teknisk Support

Har I anskaffet jeres software produkt inden for det sidste år (dvs. indenfor garantiperioden) eller hvis jeres software er under support, har I adgang til Rockwell Automations Customer Service Center ved behov for teknisk support. I skal blot huske at oplyse jeres serienummer.
Kundecenteret er bemandet af dygtige teknikere, som sidder klar til at besvare spørgsmål vedrørende funktion og anvendelse af Rockwell software.
Ring direkte til Teknisk Support på 43 46 60 06



Kurser

Som man vil forvente af en af verdens førende udbydere inden for automatiseringssoftware, tilbyder vi naturligvis målrettede uddannelse i anvendelsen af vores sine produkter.
Uanset om man er førstegangs-bruger eller erfaren tekniker, har vi et bredt udbud af uddannelsespakker, der er skræddersyede til den enkelte kundes behov.

Se vores kursuskalender for mere information.



Opgraderinger

Vi videreudvikler og forbedrer løbende vores produkter. Også i forbindelse med nye styresystemer vil vi udvikle nye programmer, der supporteres af disse. Ønsker du at benytte et nyt styresystem, er det ikke nødvendigt at købe et nyt software program, det kræver kun en opgradering af det gamle program, og det er langt billigere.

Software- og hardware design og -integration er nøglen til det største udbytte af en automatiseringsløsning. Et gennemdesignet system vil til enhver tid kunne opfylde kundens umiddelbare behov, samtidig med at vejen hele tiden ligger åben for fremtidige opgraderinger og programtilføjelser.
Vi er specialiseret i at udvikle sådanne systemer efter kundens ønsker og anvisninger, hvor man kombinerer den forhåndenværende teknologi med egen erfaring inden for ingeniørvirksomhed og dermed kan tilbyde skræddersyede løsninger til den enkelte virksomhed.