Nyheder & Events

FactoryTalk Pharma Suite inderholder nu elektronisk batchegistrering


Ny applikation hjælper farmaceutiske og biotekniske producenter med at reducere omkostningerne til godkendlse ved at muliggøre papirløs produktion.

Rockwell Automation annoncerede i dag, at virksomheden har udvidet sin FactoryTalk Pharma Suite, en softwarepakke med applikationer, som er skræddersyet til behovet hos farmaceutiske og biotekniske producenter med elektronisk batchregistreing (EBR). Den nye udgave fås med et grafisk recept-værktøj og en udvidet recept-afviklingsklient. Begge er optimeret, så de opfylder behovet hos brugerne og giver stor brugervenlighed og et flot udseende.


“Mens traditionelle EBR-applikationer viser en elektronisk version af papir-batchregistreringer for alle brugere, lancerer FactoryTalk Pharma Suite et nyt paradigme”, siger Vladimir Preysman, der er Chief Strategist hos Rockwell Software. “Innovation og tid til markedet er de drivende faktorer i medicinalindustrien i dag, og vi har designet FactoryTalk Pharma Suite til at sikre netop dette. Vi gjorde op med det gamle ‘Paper-On-Glass’-paradigme og optimerede FactoryTalk Pharma Suite med henblik på at sikre maksimal produktivitet for hver bruger på hver faser af receptens levetid fra receptdesign til afvikling, gennemgang og godkendelse. Produktet udvider vores traditionelle styrke inden for farmaceutisk storproduktion og bioteknologi og er tilpasset de nyeste strømninger i branchen – personlig medicin.”

I FactoryTalk Pharma Suite skræddersys recepter grafisk, de er tilpasset S88-standarden. Visuelle værktøjer og intelligente søgemekanismer hjælper med at sikre, at der er let og hurtig adgang til alle nødvendige oplysninger til receptdesignet, herunder materiale, udstyr, receptbyggesten eller procesparametre.

Recepter samles fra genanvendelige parametriserede byggesten, der udgør standardfunktioner som tilføjelse af materiale til en proces eller kontrol af udstyr i forhold til kravene. FactoryTalk Pharma Suite sikrer også, at receptforfattere kan isolere og gemme sektioner af en recept som brugerdefinerede byggestene. Efter målrettede tests og gennemgange kan disse byggestene genbruges i nye recepter. Det accelererer receptdesign, forebygger fejl og muliggør trinvis validering, så der opnås en hurtigere lancering.

“FactoryTalk Pharma Suite har vist sig at være en fleksibel og hurtig MES-platform, som kan impelmenteres på kort tid ”, siger Robert Fretz, der er Head of Process Automation and MES hos ROCHE. “Takket være den indbyggede applikationsudviklingsløsning kan vores teknikere selv installere, konfigurere og udvide systemet, hvilket var et af de vigtigste beslutningskriterier for FactoryTalk Pharma Suite, da vi evaluerede et materialesporings- og vejesystem til vores kemiske produktion.”

“Receptbyggestenene, som blev leveret med FactoryTalk Pharma Suite, indeholder et væld af domæneviden og gode råd fra mange vellykkede EBR-projekter, som Rockwell Automation har lavet til farmaceutiske og biotekniske kunder over hele verden”, siger René Schwarz, der er Product Manager. “Nu udvider vi vores gennemprøvede adgange, så vi opnår et åbent system, der kan udvides. Vi tilbyder værktøjer, der gør it-afdelinger og systemintegratorer i stand til at udvikle deres egne receptbyggesten, så de kan opfylde deres kunders individuelle behov.”

FactoryTalk Pharma Suites receptafviklingsklient maksimerer operatøreffektiviteten ved at fokusere på operatørens primære workflow. Den er udviklet med henblik på betjening via en touch skærm og en 2D-stregkodescanner og giver fremragende anvendelighed og ergonomi, dette understøtter effektive operatører og sikrer overholdelse af GxP. Systemet guider operatøren gennem avancerede processer og hjælper med at sikre, at alle fasser gennemføres i henhold til recepten. Afvigelser håndteres af en indbygget løsning til administration af fejl , som giver vigtige input til analyse af fejl.

FactoryTalk Pharma Suite er baseret på den nyeste FactoryTalk ProductionCentre-platform, som er testet i hundredvis af installationer i forskellige brancher og på mange forskellige anvendelsesområder. Den anvender en serviceorienteret arkitektur (SOA) med henblik på at sikre omkostningseffektiv og fleksibel anvendelse og integration i administrative- og automatiseringssystemer. Det objektorienterede design gør det lettere og hurtigere at bygge, ændre og systematisk anvende applikationer flere steder.

Få flere oplysninger ved at sende os en e-mail på: info_enews@ra.rockwell.com ref: FT Pharma Suite