Nyheder & Events

Er du klar til det nye europæiske maskindirektiv?


Europakommissionen udvidede for nylig fristen for overgangen fra EN 954-1 til 31. december 2011. Udvidelsen giver maskinbyggere yderligere 24 måneder til at lære anvendelsen af de nye standarder EN ISO 13849-1 og EN/IEC 62061.


Vi tilskynder derfor maskinbyggere til at sikre overholdelse af EN ISO 13849-1 så hurtigt som muligt. „Alle, der sikrer en tidlig overgang, har ikke kun en fordel i forhold til konkurrenterne, men er også med til at beskytte arbejdere og maskiner“, forklarer Dan Hornbeck, der er Safety Market Development Manager, Rockwell Automation. „De nye standarder giver functional safety retningslinjer, som hjælper med at forbedre sikkerheden, effektiviteten og bæredygtigheden, samtidig med at udgifterne til udvikling og drift reduceres“.

EN 954-1, tidligere den primære standard inden for design af sikkerhedsrelaterede kontrolsystemer i „maskinsikkerheds“-sektoren, er traditionelt blevet fulgt op af en formodning om overholdelse af EU-maskindirektivet 98/37/EF. De nyere standarder, EN ISO 13849-1 eller EN/IEC 62061, som omfatter anvendelse af mere avancerede sikkerhedskontrolsystemer og -teknologier, er på plads, finder anvendelse nu og vil helt erstatte EN 954-1 den 31. december 2011. Til den tid bliver de nye kontrolsystemstandarder de eneste accepterede standarder i henhold til EU-maskindirektivet 2006/42/EF. Denne ventede ændring blev første gang offentliggjort i 2006. Denne nye to-års-periode skal ses som en overgangsperiode, der skal sikre fuld overholdelse af de nye standarder i stedet for en udvidelse af den gamle standard.

Mange producenter i verden specificerer allerede overholdelse af de nye standarder, og Rockwell Automation hjælper kunder med at opfylde standarderne i relation til teknologi, produkter og nødvendige functional safety data. Functional safety data er tilgængelige i flere formater, herunder som et databibliotek til brug med SISTEMA-beregningsværktøj fra FIA (det tyske institut for arbejdssikkerhed) samt en pdf-fil med data til manuel beregning. Functional safety data, herunder SISTEMA-beregningsværktøjet og -biblioteket, kan downloades på Rockwell Automation Safety Solutions Portal, http://discover.rockwellautomation.com/functionalsafety.

Som verdens førende inden for sikkerhedsløsninger til produktion tilbyder Rockwell Automation integrerede, programmerbare eller komponentbaserede sikkerhedsløsninger baseret på de enkelte krav og kompleksitet i applikationen.

Yderligere oplysninger kan fås ved at sende en e-mail til: info_enews@ra.rockwell.com ref: Machine directive