Nyheder & Events


Ønsker du at abonnere?

Download

Automation Today

Nyheder

Forsidehistorie

Case studies

Teknologiske nyheder

Robotstyring gjort let


Kinematics tager integrationen af robotter et skridt videre.

Brugen af robotteknik til pakkemaskiner, pick-and-place, montage og andre komplekse motionapplikationer kan sikre en markant forbedring af en maskines effektivitet og ydelse. Men integrationen af robotteknik i en maskine kan være kompliceret og tidskrævende og kræver ofte en blanding af forskelligartede hardware- og softwarekomponenter fra forskellige leverandører.

Men nu har Rockwell Automation gjort robotstyring meget lettere, idet kinematics integreres i det allerede meget udbredte kinetix motion program. Kinematikken giver en enkelt integreret løsning, hvor programmering af sikkerhed, robot og et almindeligt PLC program kan løses med samme controller og software. Det reducerer markant tiden og omkostningerne til både design og programmering. Maskinbyggere og slutbrugere kan let programmere robotten med enkle kartesianske koordinater, mens controlleren håndterer de kinematiske transformationer.

RSLogix 5000-softwaren giver mulighed for at styre 2- og 3-aksede ledarmsrobotter, SCARA- robotter og Delta-geometrirobotter i almindelige og safety ControlLogix-controllere. Som følge af den måde den kinematiske transformation implementeres i RSLogix 5000- og ControlLogix-controllerne på, kan brugere aktivere den kinematiske transformation med en nytilføjet instruktion og derefter blot genbruge det omfattende og velkendte sæt motion instruktioner til at programmere robotten og resten af motionbevægelserne i applikationen. Desuden findes et bibliotek med add-on instruktioner, som letter udviklingen og integrationen af robotprogrammet.

Deltarobotter giver især en række fordele ved pakkeapplikationer og andre emnehåndterings-opgaver. Hastigheden og fleksibiliteten af Delta-robotter gør dem velegnede til applikationer, hvor emnerne er lette og køreafstande er korte. Robotterne kan have meget høje cyklustider – op til 180 emner i minuttet. Desuden sikrer robottens geometri, at den kan bevæge sig hurtigt i et tredimensionelt rum og orientere et emne om dens vertikale akse.

Applikationerne for Kinematics omfatter paknings-, materialehåndterings- og samleapplikationer. Til maskinbyggere, systemintegratorer og slutbrugere, der er på udkig efter enklere alternativer til opførelse af deres egen robot er Kinematics det oplagte svar

Lang levetid, lav vedligeholdelse

Evnen til let at skifte mellem forskellige produkter er en primær fordel ved Delta-robotteknologien. Da motorerne desuden monteres på en base og ikke bevæger sig, behøver motorkablerne ikke at være højflexible. Det enkle mekaniske design resulterer i lav støj, lang levetid og lav vedligeholdelse med enkel adgang til alle bevægelige dele.

Rockwell Automation tilbyder et omfattende hjælpe bibliotek til Delta-robotapplikationer. Biblioteket indeholder programeksempler til almindelige pick and place applikationer, conveyor tracking, integrering af vision og eksempler på skærmbilleder til operatørpanelerne, hvor man kan teache sine positioner.

Den åbne arkitekturløsning sikrer, at du kan bruge den bedst tilgængelige enhed. Det reducerer også systemomkostningerne ved at eliminere den enkeltstående robotcontroller eller det enkeltstående styreskab samt redundante komponenter som operatørpaneler.

RSLogix 5000 er den eneste softwarepakke, der skal bruges til komplet linje-, celle- og robotstyring. Brugere kan programmere robotprogrammet i kendt og brugervenlig Ladderlogik, struktureret tekst eller sfc programmering. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at ringe til robotleverandøren i forbindelse med programmeringsændringer, så du sparer tid og penge.

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du sende os en e-mail på følgende adresse: info_at@ra.rockwell.com med ref: Kinematics


Kinematics vs. alternative kontrolløsninger

Når man sammenligner Rockwell Automations Integrated Architecture, inklusive Kinematix, med alternative løsninger, ser man hurtigt, hvorfor kinematikken giver mere enkle løsninger.

Løsninger ved hjælp af tredjepartsrobotcontroller
  • Flere programmeringssoftware og/eller sprog resulterer i yderligere oplæring og yderligere udgifter
  • Det er nødvendigt med synkronisering mellem de to controllere hvilket øger kompleksiteten, udgifterne og tidsforbruget
  • Data til controlleren og robotcontrolleren er adskilt, hvilket kræver en separat HMI og/eller links til informationssystemet
  • Inkonsistente hardwareplatforme kræver yderligere reservedele og yderligere oplæring
  • Flere hardwareplatforme og -netværk kræver yderligere panelplads og resulterer i yderligere omkostninger og kompleksitet.
Kinematik i Logix-platformen
  • Et programmeringsmiljø og sprog reducerer oplæring og udgifter
  • Ingen synkronisering og handshaking logik kræves. Hele applikationen kører i en controller, så processen optimeres
  • Alle data er tilgængelige via controlleren, hvilket betyder, at du kun skal bruge et enkelt link til et HMI- og informationssystem
  • En konsistens hardwareplatform reducerer reservedele og oplæring
  • En hardwareplatform og færre netværk reducerer panelpladsen samt omkostningerne og kompleksiteten.